Hjem Autocamper Parkering - Autocamperplads jf Campingreglementet Autocamperplads ifølge Campingreglementet

Autocamperplads ifølge Campingreglementet

146

Autocampering er en stadig stigende ferieform i Europa, herunder også i Danmark. Autocamper tureister adskiller sig fra andre campister ved i væsentlig omfang at være selvforsynende og dermed uafhængig af eksterne faciliteter. I modsætning til ordinære campister, har autocamper turister ikke bil til rådighed når først autocamperen er placeret, hvorfor korte gåafstand til f.eks. centrum er højt prioriteret. Samtidig er autocamper turister typisk seniorer uden børn.

Det betyder alt i alt, at autocamper turister ikke efterspørger ordinære campingpladser, men i stedet bynære arealer eller naturskønne arealer, der ikke har ret mange faciliteter. Mange danske byer har et generelt forbud mod parkering med autocampere og autocampisterne efterspørger derfor arealer, hvor de lovligt kan holde og overnatte.
Overnatningssteder for autocampere skal enten etableres som campingpladser jf. campingreglementets regler, som bondegårdscamping eller som p-pladser.

Parkeringspladser til autocampere kan kun bruges til parkering – ikke til campering, og er forbeholdt autocampere. Der kan dog benyttes stole borde og markise inden for båsen, når dette igen fjernes efter end brug – Dette udtaler Vejdirektoratet.

I nærværende notat redegøres der kort for de generelle regler omkring campingpladser for autocampere. Der redegøres for bondegårdscamping og parkeringspladser i to særskilte notater.

2 CAMPINGREGLEMENTET

Campingpladser er i campingreglementet defineret som arealer, der erhvervsmæssigt eller for et længere tidsrum end 6 uger udlejes eller fremleje til dag- og natophold i campingenheder, dvs. telte, campingvogne eller andre transportable konstruktioner som campingbiler o.l. En campingplads forudsætter udlejningstilladelse efter sommerhuslovens

§ 1, stk. 1.

Visse former for campering er undtaget fra reglementet – også selvom udlejningen kan betegnes som erhvervsmæssig eller foregår i længere tid end 6 uger årligt. Dette gælder f.eks. ”bondegårdscamping”, der jf. campingreglementets § 1, stk. 2, nr. 3 fastlægges som arealer, der anvendes til feriegæsters opstilling af maksimalt tre campingenheder i form telte, campingvogne eller autocampere i tilknytning til en beboelsesbygning på en landbrugsejendom. Se særskilt notat ”Bondegårdscamping for autocampere” Det fremgår af vejledningen til campingreglementet, at parkeringsarealer til overnatning for f.eks. autocampere m.fl. ikke er omfattet af campingpladsbegrebet.
2.1 Antal enheder

I udgangspunktet kan kommunalbestyrelsen kun meddele udlejningstilladelser til campingpladser med en kapacitet på mindst 100 campingenheder. Det fremgår af vejledningen til campingreglementet, at det er muligt – undtagelsesvist – at se bort fra grænsen på 100 campingenheder, hvis der foreligger ganske særlige omstændigheder, som gør det uproblematisk at tillade en mindre kapacitet, f.eks. fordi campingpladsen ønskes drevet i forbindelse med vandrerhjem eller lystbådehavne.

I forbindelse med den seneste revidering af vejledingen, er lystbådehavne specifikt blevet nævnt som et eksempel på en undtagelsesmulighed. Lystbådehavne ligger ofte bynært og er dermed ideelle for autocampister. Lystbådehavne har typisk grusbelagte vinteropbevaringspladser, der er forsynet med vand og strøm. Disse pladser ligger ubenyttede hen i sommerhalvåret og er ideelle pladser for autocampere. Ifølge vejledningen til Campingreglementet er der også mulighed for at etablere campingpladser med færre enheder i områder, hvor der ikke er grundlag for så stor en campingplads, f.eks. inde i landet.
Campingreglementets bestemmelser om, at campingpladser skal have mindst 100 enheder gælder ikke på følgende små øer: Aarø, Agersø, Anholt, Askø, Avernakø, Baagø, Barsø, Birkholm, Bjørnø, Drejø, Egholm, Endelave, Fejø, Fur, Hjarnø, Hjortø, Lyø, Mandø, Nekselø, Omø, Orø, Sejerø, Skarø, Strynø, Tunø, Venø.