Hjem Nyheder Sommer orientering fra ACR

Sommer orientering fra ACR

426

1.- Den 17. maj, 2017 indsendte ACR et forslag til ændring af kravet om 4 sovepladser i autocampere. Dette forslag blev positivt modtaget af Skatteminister Karsten Lauritzen.
Skatteministeren har ikke sovet i timen, da han allerede har fremsat et lovforslag om ændring fra 4 sovepladser til 2 sovepladser, der er til høring indtil den 14. august.

2.- Den 25, September blev der indsendt kommentarer og forslag til det nye campingreglement til Erhvervsministeriet, med fokus på forbedringer for autocampere. Dette arbejde skrider frem, som vore kontakt Fuldmægtig ytre det. Der pågår politiske drøftelser, der fortsætter på den anden side af sommerferien.

3.- På et forslag vedrørende sæson nummerplader, har Skatteminister Karsten Lauritzen tidligere meddelt, at der i øjeblikke laves konsekvensberegninger på dette emne, og at arbejdet skulle være færdigt inden udgangen af juni måned ,2017. Vi tager kontakt til Skatteministeriet for at høre hvor denne sag står.

4.- ACR hjalp i foråret 2017 to interesserede i Blåvand med ansøgning til autocamper parkering for henholdsvis 40-50 autocampere og ændring fra Bondegårdscamping for 3 autocampere til 6-8 autocamper som autocamper parkering. I begge tilfælde vurdere Varde Kommune at ansøgningerne ligger inden for lovgivningen for området, og ønsker i den forbindelse flere informationer, som er meget overskuelige. Positivt er det også at erhvervscenteret er på banen. De har absolut ikke ry for at modarbejde, med at hjælpe.

5.- Ligeledes er Fiskemanden Hirtshals projektet, med røgeri, fiskecafé og autocamper parkering i en positiv udvikling, efter at der er fundet en løsning med museet i Hirtshals, der ville have lavet prøve gravninger. Kim får meget hjælp af Erhvervscenteret i kommunen, der gerne ser en plads til autocampere, for at opsamle de mange til tider parkerede autocampere i området.

6.- Efter et møde med Projektplanlæggere og afdelingsledere i Vejle Kommune, er det blevet besluttet at lave en strategiplan for autocampere i Vejle Kommune. Pladserne vil blive lavet i 3 niveauer, fra pladser med det hele, pladser med få faciliteter og parkering uden faciliteter. Set i lyset af at det, for Vejles vedkommende, er det umuligt at få et krydstogtskib under Vejlefjordbroen. Det er det planen at kommunen i stedet vil satse på autocamper turisme, arbejdet går videre og den byrådspolitiske temperatur ser meget fin ud.

7.- Et projekt for 10-15 autocampere på Øer Marina, ved Ebeltoft nærmer sig afslutningen, og ser ud til at være en legaliseret fra august 2017.

8.- Juelsminde Camping har åbnet så småt op, for at modtage autocampere på den gamle busterminal uden for campingpladsen, der ikke kræver campingpas, hverken inde på campingpladsen eller på autocamperpladsen. Prisen på overnatning er 125 kr på autocamperpladsen + strøm og bad. 150 meter til havnen.

2017 har for ACR været et forrygende år til dato, med rigtig mange private på banen. Vi har desuden gang i blandt andet Ry, Gilleleje Havn, Stevns (igen), Vi ved at kommuner har været på Rømø for inspektion. Flere projekter ligger i kuvøse og venter på at vokse. Flere og flere campingpladser tager kontakt for at få hjælp til at tiltrække autocampere. Ting tager tid. Vi glæder os til anden halvdel af 2017. Den bliver heller ikke kedelig.

GOD SOMMER
AutoCamperRådet